 |
 |
Vi flyttede til Danmark, da jeg var 12 år. I begyndelsen kom vi i en dansk folkekirke. Fra den allerførste gudstjeneste i Danmark husker jeg, at der næsten ikke var nogen mennesker i kirken. Og dem, der var der, så meget alvorlige og reserverede ud.
Der var næsten ingen unge mennesker - de var alle sammen på mine bedsteforældres alder. Der var ingen kaffe efter gudstjenesten og ikke noget, vi oplevede som fællesskab. Det var et chok.
I Indien er kirkerne propfulde af mennesker, der kender hinanden. Jeg kunne slet ikke forstå noget af det hele. Jeg ville gerne have været i søndagsskole, men der var ikke nogen.
For mig er kristendommen noget med at have en masse venner i kirken. Den kristne tro handler nemlig ikke blot om mit personlige forhold til Gud. Troen er noget, der skal deles med andre. Den måde, de fleste danske kristne i folkekirken praktiserer deres tro på, er meget anderledes end den måde, jeg godt kan lide. Danskerne er meget indadvendte og viser ikke deres tro offentligt.
Mine forældre blander sig ikke i, hvilken kirke jeg kommer i, når blot jeg tror på Jesus Kristus. Jeg ville gerne med i en bibelgruppe for min aldersgruppe. Men i klubben i den lokale folkekirke var der kun underholdning og spil og ikke bibelundervisning.
Mange danskere tror, at jeg er hindu, fordi jeg kommer fra Indien. Selv om jeg fortæller, at jeg er kristen, spørger de, om jeg spiser svinekød! For mine ikke-kristne danske venner er religion det samme som kultur. Kristendommen betyder ikke noget for dem, men den danske kultur er stadig en del af dem. Derfor tror de, at når jeg er inder, tilbeder jeg nok køer, og mine forældre vil sikkert tvinge mig ind i et arrangeret ægteskab! De forstår ikke, at kristne indere selvfølgelig ikke praktiserer tvangsægteskaber - det er da ikke kristent.
Fordi jeg ikke ser dansk ud, har mange svært ved at tro, at vi tror på den samme Gud, og at den kristne tro, jeg taler om, er den samme som deres. Jeg ville ønske, at danske kristne var mere åbne og internationalt orienterede. Mange kristne i Danmark tror, at kristendommen startede i Danmark og vil slutte her!
Når jeg kommer ind et nyt sted i en kirke eller bibelstudiegruppe, er det altid mig, der skal tage det første skridt til kontakt. Jeg ved ikke, om jeg bliver boende i Danmark. Jeg har været barn i Indien og teenager i Danmark. Jeg er fifty/fifty.
I dag bor mine forældre i USA, mine bedsteforældre i Indien og de fleste af mine venner i Danmark. Men en ting er jeg sikker på: Ligegyldigt hvor jeg bor, vil jeg altid tage den kristne tro med mig.
Af Abhay Thomas George
Fra interviewsamlingen
"Stemmer på tværs", udgivet
af Tværkulturelt Center m.fl. 1999
[Abhay Thomas Georges familie har rødder
i Indiens ældste kirkesamfund, der blev grund-
lagt af apostlen Thomas i det første århundrede.]
+++
|  |
|
|
